Drøftelserne i Codex Alimentarius’ 24. komité i Berlin i begyndelsen af november i år (2002) viste en ganske lille positiv tendens hen imod at udvikle retningslinier for vitamin- og mineral-tilskud på en risikobaseret tilgang ved reguleringen af vitaminer og mineraler.

Det kan ses som en mere positiv udvikling i forhold til den førhen så almindelige enighed om en ADT-baseret indfaldsvinkel, som ville være katastrofal for især de europæiske brugere af kosttilskud – og dermed for den generelle folkesundhed i verden – men også for de fleste alternative behandlere, naturapoteker, helsekostbutikker og de små og middelstore kosttilskudsproducenter i Europa.

To dage før de ugelange diskussioner i Codex Alimentarius, der pågik fra 4.- 8. november 2002, havde Dr. Rath Foundation organiseret en stor konference, som blev besøgt af over 2.500 mennesker, hvor resultater af videnskabelige forsøg med næringsstoffer blev offentliggjort.

Disse forsøg samt personlige succeshistorier fra mennesker, der efter at have indtaget vitamin- og mineraltilskud – efter råd fra lægen Mathias Rath – beviser, hvor overvældende vigtigt det er at skifte fra en konventionel medicinsk- og symptombaseret indfaldsvinkel til sygdom og til en næringsstofbaseret, cellulær- og orthomolekylær indfaldsvinkel.

Mere vigtigt var det måske, at Mathias Raths konference samlede en stor gruppe af repræsentanter for organisationer fra mange lande - alle meget involveret i at bevare den frie ret til at vælge naturlige forebyggelses- og behandlingsmetoder.

Et par dage senere, om morgenen for Codex Alimentarius-mødets begyndelse, så man en stor del af disse mange folk fra Rath-konferencen demonstrere udenfor murene foran det tyske fødevaredirektorat, hvor Codex Alimentarius-mødet skulle afholdes, hvor de krævede at deres helsefrihed blev respekteret.

Imens begyndte delegerede fra omkring 50 af Codex Alimentarius-medlemslandene at drøfte standarder for babymad. Global enighed om dette punkt var dog lige så fraværende som det har været de sidste fem år – og så faktisk mere umuligt ud end nogensinde før.

Det er tydeligt for enhver at globaliserings-temaet er blevet endnu vigtigere end tidligere. Det er pænt pakket ind i Codex Alimentarius´ "mikrokosmos". Transnationale fødevare- og medicinalindustrier bliver støttet af en række industrialiserede regeringsrepræsentanter, der forsøger at berede vejen for global frihandel af deres produkter.

Dette modsætter de fleste udviklingslande og forbrugertalsmænd sig, da de fx er af den overbevisning at babyer har bedst af at få rigtig modermælk. Udviklingslandende bryder sig ikke om at en international fødevareorganisation tvinger dem til eksempelvis at acceptere modermælkserstatning og babymad - produkter der er alt for dyre for deres sultende befolkninger -og som fra et ernæringsmæssigt synspunkt er underlødige i forhold til almindelige fødevarer.

Disse lande er bekymrede for at deres naturlige fødevarer, og især mødre der ammer deres børn vil blive fejet til side af disse multinationale firmaers marketingsmetoder. Det er en forståelig bekymring set i lyset af den "civiliserende" udvikling som kolonialisering har påtvunget den Tredje Verden i de sidste århundreder.

Den Tredje Verdens økonomier hænger i laser. Nogle siger dette er på grund af "strukturel tilpasning" – forholdsregler påtvunget dem af Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Deres landbrug er ude af stand til at udvikle sig, fordi lokal produktion ikke kan konkurrere med den landbrugsstøtte som landmænd modtager fra økonomiske magtorganer som USA og Europa.

Det kan dog se ud som om, at udviklingslandende endelig er ved at vågne op til kamp efter en lang tids dvale. De ser de multinationale industriers fødevarestandarder i de industrialiserede lande som en metode til at de kan genskabe en dominans som under kolonitiden. Derfor bragte dagslange drøftelser kun uhyre lidt synlig fremskridt på dette område.

Vitamin- og mineraltilskud
Kosttilskud kom endnu engang på dagsordenen på den tredje dag ud på aftenen. Selvom emnet kosttilskud på mange måder er meget anderledes end børnemad, opstod de samme bekymringer i udviklingslandende som før beskrevet.

Udviklingslandende ser også vitamin- og mineraltilskud som endnu en "velsignelse” skænket dem af de samme hadede multi- og transnationale koncerner; de kæmpestore globale fødevare- og medicinalindustrier. Det er derfor nødvendigt at man ser Codex-diskusionerne om kosttilskud med dette in mente.

Forslaget om retningslinier vedrørende vitamin- og mineraltilskud, der blev fremsat første gang i 1994 af den tyske Codex Alimentarius-delegation, søger at øge kontrollen med kosttilskud betydeligt, både i Tyskland, i resten af Europa og senere hele verden. Denne plan går ud på at sætte restriktive grænser for sammensætninger og effekt af disse ekstra næringsstoffer ved at degradere alt der overstiger “nødvendige næringsstoffer” og derefter henvise disse til medicinverdenen.

I retfærdighedens navn skal det dog siges, at der i Codex Alimentarius er sket en lille holdningsændring gennem årene, i hvert fald på doseringsområdet, hvor man er blevet mere opmærksom på, at man bliver nødt til at tage hensyn til forbrugernes rettigheder, så de er i stand ti at forebygge sygdom af den vej.

Mange brugere af kosttilskud ser jo deres egne næringsstofbehov temmelig anderledes end de af myndighederne fastsatte "officielle anbefalinger ". Det samme gør en del læger, der arbejder indenfor integreret- cellulær- og orthomolekylær medicin, hvilket det intensive forskningsarbejde på dette område i flere tiår vidner om.

Grænserne og den videnskabelige indfaldsvinkel
Vigtigheden af en videnskabelig indfaldsvinkel blev taget op af FAO og WHO tidligt i diskussionen på dette års Codex Alimentarius-møde. Størstedelen af de delegerede blev enige om, at en sådan indfaldsvinkel både var mulig og ønskelig. Risiko-analyse og risiko-håndtering (styring), som er en voksende gren af videnskaben, er en del af en sådan videnskabelig tilgang.
Men, den tyske Codex-formand og ordstyrer Rolf Grossklaus foreslog, at man, med henvisning til ”forbrugersikkerhed”, mens man afventer risiko-styringens ”eskadron”, etablerede både nedre og øvre grænser for doseringer af kosttilskud fem år frem.

Der blev diskuteret to muligheder: ADT-baserede doseringsgrænser og risikobaseret videnskabelig evaluering – og det lykkedes ikke forsamlingen at nå til enighed om disse. Mens størstedelen af de industrialiserede lande (Europa) – og USA – gik ind for en risikobaseret videnskabelig indfaldsvinkel, var bekymringen hos nogle afrikanske, asiatiske og sydamerikanske udviklingslande at dette kunne åbne deres markeder for produkter, som de ikke ville være i stand til at kontrollere – en indstilling der stammede fra diskussionen om babymad.

Da man skulle diskutere formålsparagraffen til retningslinie-udkastet, stod den sydafrikanske regeringsrepræsentant op for den fri tilgængelighed af kosttilskud, mens hun skældte de Codex-delegerede ud for hvad hun kaldte en ”hyklerisk indstilling til sundhed” og sagde, at dette var "det rene mørke middelalder ". I forbindelse med at videnskabelige undersøgelser indikerer at tilskud af næringsstoffer potentielt kan redde liv, sagde Booyzen videre, at Codex ikke skulle gøre så meget for at sætte grænser for sikre produkter som vitaminer og mineraler, men – idet hun refererede til videnskabelige undersøgelser – hellere skulle fokusere på, at kosttilskud var nyttige til at forebyggelse mange folkesygdomme – de såkaldte livsstilssygdomme, som er affødt af manglende næringsstoffer i kroppen.

Dette indlæg var en forfriskende ny udvikling til Codex-mødet, som blev hilst hjerteligt velkommen af de NGO’er (ikke-regeringsrepræsentanter) og Codex-observatører, der arbejdede for helsefrihed.
Derefter fulgte en livlig diskussion, hvor flere europæiske lande var enige med den Europæiske Unions repræsentant, som i fuldt alvor udtalte, at en hvilken som helst substans, som havde helbredende virkninger måtte anses for at være en medicin – og derfor lå udenfor Codex’ mandat og derfor ikke kunne diskuteres af den forsamlede Codex-komité.

En indlysende modsigelse
Diskussionen gjorde det klart, at der i vores sundhedspolitik er indbygget en grel, fundamental modsigelse: Vi bliver fortalt at vi skal spise frugt og grøntsager – helst 600 gram dagligt for at holde os sunde og raske og forebygge hjertesygdomme og endda kræftsygdomme, men samtidig må vi ikke indtage de næringsstoffer vi behøver i form af kosttilskud af præcis de samme grunde!

Det er en anden måde at sige, at "der er et medicinsk industri-monopol på medicin og sundhed, som vi ikke kan røre". Mad har ifølge denne mærkværdige, fordrejede indstilling intet med sundhed at gøre, og før vi overhovedet kan tillades at indtage højdosis kosttilskud, skal vi først blive alvorligt syge!

I overensstemmelse med eksistensen af dette altoverskyggende medicinindustri-monopol, kan Codex Komitéen (The Codex Committee on Nutrition and Special Dietary Foods) ikke enes om betydningen af næringsstoftilskud. Næringsstoffer har derfor indenfor denne instans intet at gøre med forebyggelse af sygdom, som eksklusivt hører til i den konventionelle medicins territorium.

Formålsparagraffen til de foreslåede retningslinier for vitaminer og mineraler er derfor forblevet åben for diskussion. Codex-formanden Grossklaus foreslog da derfor et koncentrat i forhold til diskussionen om mulige doseringsgrænser for at sørge for midlertidig "forbrugersikkerhed", men den delte forsamling kunne ikke blive enig.

Hvad blev stillingen?
Diskussionerne om begrænsning af doseringer bekræftede kun vores mistanke om, at der i Codex Alimentarius’ baggrund foregår et meget større spil, der er skjult for mange af Codex’s deltagere.
Ved ikke at kunne leve op til sin skrøbelige samstemmighed om vigtigheden af at introducere videnskabelig risiko-vurdering vedrørende folkesundhed, er komitéens medlemmer igen delt i to modsatrettede lejre.

Den europæiske Union og dens medlemsstater har udtrykt deres støtte til ”den anden udvej”, som går ud på at lade videnskaben bestemme hvor skillelinien skal trækkes mellem hvad der kan tillades eller ej.
De blev støttet af Australien, New Zealand, USA, Sydafrika, Japan, Schweiz, Storbritannien og, interessant nok, af Rusland, Korea og Peru.

Derimod var Norge ubøjelig i spørgsmålet om sine borgeres adgang til kosttilskud. De ønskede ikke at borgerne skulle have nogen som helst adgang til vitamin- eller mineraltilskud højere end ADT, den anbefalede daglige dosis, som er beregnet på at vi undgår udvikling af alvorlige mangelsygdomme som fx skørbug (”sømandssygen”).

Det skønt skørbug blev udraderet, da den britiske flåde begyndte at følge James Linds anbefaling om at indtagelsen af et par limefrugter kunne forebygge og endda kurere den frygtede sygdom. De norske ”vikinger” fandt allierede i deres restriktive holdninger blandt Brasilien, Indonesien, Thailand, Benin, Malaysia og Nigeria.

På grund af disse udbredte uoverensstemmelser, kunne Codex-formanden ikke lade Codex-komitéen gå videre med dette punkt, og han foreslog derfor, at punktet om retningslinierne blev på ”trin tre” ud af den planlagte otte-trins procedure.
Formanden inviterede regeringerne til endnu engang at komme med skriftlige bemærkninger vedrørende udkastet, og komitéen vil om et år fra skrivende stund tage emnet op til fortsat diskussion. Uheldigvis – eller skulle vi sige heldigvis – blev der ikke tid til at fortsætte diskussionen.

Resultatet blev, at forbrugerne og helseindustrien blev reddet af klokken. Hvad der nu mangler at blive gjort, er (stadig) at formidle information om næringsstoffers gavnlige – og ofte livreddende – virkninger. Selvom et år kan virke som lang tid for nogle, så er det af stor vigtighed at vi handler nu.

Codex, globalisering og medicinindustriens monopol på sundhed
Man bliver nødt til at se denne sag i et større perspektiv. Codex Alimentarius og de foreslåede retningslinier er kun toppen af et umådeligt isbjerg. Diskussionerne afspejler sammensmeltningen af to giganter – de globale medicinal- og fødevareindustrier allieret med "vesterlandsk medicin" på den ene side og de tusinde år gamle traditioner af urter og "traditionel medicin" med den senere udviklede ernæringsvinkel af "cellulær medicin" på den anden. Codex Alimentarius må forstå, at ingen bør monopolisere sundhed eller medicin.

Det er nødvendigt at anskue sundhed fra en pluralistisk synsvinkel, hvilket indebærer at vi må opgive de vesterlandske regeringers nuværende, udbredte insisteren på, at ”fødevarer ikke må anvendes til at behandle eller forebygge sygdom”.
Codex Alimentarius kan ikke flygte fra sit ansvar for vores helbred ved at sige "vi har kun at gøre med fødevarer", eller sagt med andre ord, "medicin er ikke vores område". Det bliver nødvendigt at finde en balance mellem forebyggelse baseret på ernæring og traditionelle metoder på den ene side og den medicinske indfaldsvinkel på den anden.

Den nuværende globalisering af sundhedsplejen, som er underlagt vores særlige medicinsk-dominerede "videnskabelige vesterlandske lægekunst" vil uværgerligt føre til en forøgelse af den konflikt, vi konstant ser i disse diskussioner.

Den konstante insisteren på en konventionel medicinsk løsning på vore sundhedsproblemer har vist sig at være så uøkonomisk, at regeringer ikke længere magter alle disse udgifter. Systemet er i opløsning, vestens befolkninger bliver slået ihjel af kost-relaterede lidelser som hjerte-karsygdomme og kræft, medens brugen af kosttilskud til forebyggende behandling officielt bliver nedvurderet. Imens er konventionel medicin - tilladt og ordineret efter forskrifterne – blevet den tredje- til fjerde mest udbredte årsag til dødsfald i de "civiliserede” lande.

Hvad skal vi gøre?
De kræfter der foreslår en pluralistisk synsvinkel på sundhed må vågne op og begynde at arbejde sammen. Tiden er kostbar.
Et år – som er den tid der vil gå før Codex Alimentarius-komitéen skal mødes igen – er ingenting i forhold til udviklingen i den retsmæssige udviklingshorisont i EU.

For vores helbreds skyld bør vi kræve vores ret til selv at vælge – råbe højt om nødvendigt – giftfri ordentlig mad, mulighed for at kunne benytte næringsstoffer i form af kosttilskud til forebyggelse og til at vende tilbage til medicinske traditioner, der har bestået tusinder af års afprøvning og har gavnet os.

Vi må kombinere disse konventionelle videnskabelige traditioner med ny forskning og viden om biokemi, men vi skal også være på vagt overfor ”videnskabelige eventyr” som gensplejsning af vores mad, opfindelsen af nye ”xeno-biotisk” kemiske midler og den forurening af vores miljø der foregår i insekt- og ukrudtsbekæmpelsens navn.

Lad os opbygge en stor alliance. Codex Alimentarius er kun et af mange udgangspunkter. Konsekvensen af medicinalindustriens gradvise kontrol med kosttilskud og urter er, at vi kan miste retten over vores helbred hvis ikke over vores børns og vore fremtidige generationers overlevelsesmulighed.

-_